Som efterskole deltager man gennem Efterskoleforeningens årlige anmodning hvor hver skole anmoder om et antal mobiliteter (kurser/aktiviteter) til skolens ansatte. Mobiliteterne kan være kurser udbudt af Efterskoleforeningen, kurser i Europa som man selv finder, job-shadowing hvor man som lærer følger en lærer fra en europæisk skole osv.

Transport, ophold, bespisning og kursusafgift dækkes af Erasmus+ bevillingen med faste takster. Løn- og vikarudgifter samt forsikring skal dækkes af skolen. 

Som skole skal man registrere sig i Organisation Registration System (ORS) for at få tildelt et OID-nummer til brug i ansøgningen.

Ønsker man som skole at deltage skal man tilmelde sig Efterskoleforeningens ansøgning senest 18. januar 2024.

Tilmeld til digitalt informationsmødet torsdag den 8. august 2024 kl. 14.00-15.00 her
 
For spørgsmål om den kommende runde i 2024 eller muligheden for at komme med i igangværende runder kontakt Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskolerne.dk, 22361153

Aktiviteterne er støttet af EU's uddannelsesprogram Erasmus+ 

Efterskoleforeningens kursus tilbud i Europa

EFTERSKOLEFORENINGEN TILBYDER LØBENDE NYE KURSER 

1. EU kursus i Bruxelles omhandlende EU og det europæiske fællesskab - Tilmelding: Bruxelles 13-15. marts 2024
Formålet med kurset er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor det europæiske fællesskab. Herudover hvordan man som underviser kan kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Der vil ydermere være fokus på hvordan man som skole kan arbejde med EU i undervisningen samt i skolens hverdag.

2. Tysk kursus i Berlin - Tilmelding: Berlin 21-24. maj 2024 
Kursus målrettet tysklærere med fokus på tysk sprog, kultur og samfundsforhold, men med et hovedfokus på Berlin. Kurset gennemføres på tysk og er for undervisere.           
Formål med kurset er at give deltagerne viden om Berlin med fokus på byens omskiftelige status, historie og kultur.
Kurset gennemføres på Den danske ambassade i Berlin, og der vil være besøg mange steder i Berlin. Herudover vil der blive et skolebesøg på en skole i Berlin.
Kursus underviser: Bent Hansen, uddannelsesleder og tysk underviser på Den frie Lærerskole.
Gæsteundervisere: Der bliver ca. tre gæsteundervisere.

3. Kursus om praksisfaglighed i Trondheim 21-24. maj 2024 - Tilmelding: ksk@efterskolerne.dk
Som opfølgning på konfencen om praksisfaglighed d. 20.nov inviterer Efterskoleforeningen til at deltage i Efterskolernes Praksisnetværk.  Formålet med netværket er at styrke kompetenceudvikling og viden om mere praksis i undervisningen på efterskoler. Derfor inviteres netværket på en studietur/kursus i Trondheim i Norge d. 21.-24. maj. Udgifterne dækkes af Erasmus+. Info og tilmelding til turen sker på det første netværksmøde d. 25. januar – tilmelding til Praksisnetværket : /For-efterskoler/Kurser-og-moder/Kurser/2024/Praktisk_Netvaerk_januar
Ved at afholde et kursus på en af Universitetsskolerne i Trondheim, får deltagerne viden og inspiration fra det norske skolesystem. Kurset afholdes med deltagere fra skolerne i Trondheim, hvorfor der bliver mulighed for erfaringsudveksling og netværk.Bestyrelsen i Efterskoleforeningen var i april 23 på studietur til Trondheim. Vi har således allerede opbygget et kendskab til vores kontaktskoler i Trondheim. Norge har ligesom Danmark et ønske om at styrke praksisfagligheden, samtidig er de et lille skridt foran i forhold til både fag og prøver på området. 

4. Kursus og kontaktseminar i Berlin med skoler fra hele Europa omhandlende bæredygtighed og global dannelse - Tilmelding: Berlin 7-9. oktober 2024
Formålet med seminarene er at sætte fokus på undervisningen i bæredygtighed, skolens arbejde med global dannelse i undervisningen og på rejserne i samarbejde med jævnaldrende unge fra Europa. Der vil være rig mulighed for det personlige møde mellem den enkelte kursist og lærere fra andre europæiske lande. Der vil på kurset være fokus på best practice i forhold til rejser og online samarbejde som en del af elevernes undervisning. Herudover vil deltagerne få en bred viden om, hvordan man kan søge midler til nordisk og europæisk samarbejde. Der vil være rigeligt med samarbejdspartnere fra skoler i hele Europa til alle deltagerne.

5. Skolebesøg med fokus på trivsel - Tilmelding: Finland 28-30. oktober 2024
a) Positive Education - Learning the fundamentals of positive pedagogy and positive psychology. Identify your own strengths and expertise, and learn to promote positive atmosphere and collaboration in the teacher community.
b) Individual strength and socio-emotional skills - Deepening knowledge and skills of positive pedagogy and character education. The focus is on discovering students’ individual strengths and practicing socio-emotional skills at individual/group level. Also offering insights for educators to strengthen positive cooperation with parents.
c) How to build a positive operational culture - Discovering approaches and research-based information for developing a strength-based, compassionate operational culture. Teachers learn to apply the Positive School Model in their own organization in order to achieve a permanent change.

6. Skolebesøg til en international kostskole omhandlende global dannelse - Tilmelding: Bergen 25-28. marts 2025
Vi besøger UWC Red Cross Nordic i Norge og vil på skolebesøget have fokus på hvordan man som efterskole kan arbejde med global dannelse og udnytte kostskoledelen til at eleverne udvikler global dannelse. Sekundært vil der også være fokus på friluftsliv undervisningen. Det der adskiller UWC-skoler fra andre internationale skoler er den diverse gruppe af elever, der kommer fra hele verden og med meget forskellige baggrunde, for at lære og bo sammen og for sammen at leve UWC-missionen: ”To make education a force to unite people, nations and cultures for peace and a sustainable future”. United World College's 18 skoler, fordelt på fire kontinenter, udbyder uddannelse til over 9500 elever hvert år. Hver skole har dets egen unikke karakter og identitet, der også påvirkes af deres værtsland, konkrete placering, den kulturelle kontekst samt det omkringliggende samfund.  

7. EU kursus i Bruxelles omhandlende EU og det europæiske fællesskab - Tilmelding: Bruxelles november 2025
Formålet med kurset er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor det europæiske fællesskab. Herudover hvordan man som underviser kan kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Der vil ydermere være fokus på hvordan man som skole kan arbejde med EU i undervisningen samt i skolens hverdag.

For spørgsmål skriv til Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskolerne.dk

Find egne kurser og job-shadowing

AKTIVITETERNE SKAL OMHANDLE ET AF FØLGENDE TRE MÅL:

1. EU og det europæiske fællesskab
Formålet med aktiviteten er at styrke kvaliteten i skolernes undervisning om EU samt at give
kursisterne en bred viden om EU’s institutioner samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor det europæiske fællesskab. 

2. Global dannelse
Formålet er at lærerne udvikler interkulturelle kompetencer gennem samarbejde og efteruddannelse med lærere i andre lande; at skabe internationale læringsmiljøer; at kvalificere skolernes arbejde med mellemfolkeligt arbejde, verdensborgerskab og den internationale dimension; at kvalificere lærernes efteruddannelse med fokus på tilegnelse af interkulturelle kompetencer; at kvalificere skolernes rejser med større fokus på elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer; at styrke skolernes fokus på CLIL, sprogkundskaber og udbud af flere sprog; at kvalificere elevernes kommunikation og samarbejde online såvel som face-to-face med jævnaldrende med en anden kulturel baggrund end dansk.

3. Bæredygtighed
Formålet med aktiviteterne er at kvalificere deltagernes fokus på bæredygtighed og FN's 17 verdensmål for at kunne implementere nye og mere bæredygtige aktiviteter.

 

SELVVALGT KURSUS 

Som ansat på en efterskole kan man vælge selv at finde et kursus, der udbydes i Europa. Tilskuddet til kursus betalingen er begrænset til 10 dage. Man kan på 'European School Education Platform' finde en lang liste med udbudte europæiske kurser. Login med dit EU-login og klik på Udvikling / Courses.

Kurserne skal have deltagere fra minimum to lande og bestå at workshops, som en del af programmet. Passive aktiviteter som konferencer kan ikke støttes.
Følgende udgifter kan støttes med de fastsatte Erasmus+ takster: 
• Kursus prisen
• Diæter 
• Overnatning 
• Rejse 

Løn og forsikring dækkes af skolen.

 

JOB-SHADOWING 
Man kan vælge at komme på job-shadowing - følge en lærer på en skole i Europa.
’Job-shadowing’ kan vare fra minimum to dage plus transport og op til 60 dage. Man kan på 'European School Education Platform' finde skoler i Europa. Login med EU-login klik på Netværk.
Der skal i fællesskab mellem de to skoler udarbejdes en LEARNING AGREEMENT, som er i overensstemmelse med de mål, som er i Erasmus-akkrediteringen. Job-shadowing foregår (generelt) fra en mandag til en fredag. 
Følgende udgifter dækkes: 
• Diæter 
• Overnatning 
• Rejse 

Løn og forsikring dækkes af skolen.

 

FORLØB

For skoler der er med i Efterskoleforeningens Erasmus+ konsortium.
1.Skriv til jcj@efterskolerne.dk og få godkendt dit kursus
2.Tilmeld dig kurset, bestil fly/tog og hotel
3.Digitalt forberedelsesmøde et par uger før afgang
4.Afrapportering til jcj@efterskolerne.dk med udfyldelse af Erasmus+ papirer samt Excel ark med udgifter og bilag

 

Klik på billedet og se en kort vejledende video om hvordan dit tilskud beregnes, og hvordan du finder dit kursus:

 

 

Oprettelse af OID nummer

ORS er Europa-Kommissionens organisationsportal, hvor alle, der vil deltage i projekter med tilskud fra Erasmus+ skal være registreret. 

Man skal bruge et EU Login for at kunne oprette sin efterskole i Organisation Registration System.

Klik på billedet og se en kort vejledende video om hvordan man opretter OID og uploader dokumenter:

1. Opret EU login her (man kan overveje at oprette et skole login og bede kontoret opbevare login informationerne)

2. Organisation Registration System her

    - Inden du opretter din skole bedes du tjekke om din skole allerede er registret i Organisation Registration System - Klik på Organisation - search for an organisation

    - For at registrere din skole klik på Register my organisation

3. Når man er oprettet i ORS skal man uploade to dokumenter: Klik på: Organisation - My organisations - (din skole) - Documents 

VIGTIGT: skifter skolen forstander eller bank skal papirerne fornyes.

    Vejledning til upload af dokumenterne (pdf) Bemærk, at dokumenterne først er gemt på OID, når der klikkes på ’Update my organisation’

    - Vejledning til udfyldelse af Financial Identification (pdf)
    - 1. Download Financial Identification Blanketten skal underskrives af såvel den økonomiansvarlige for skolen samt underskrives og stemples af skolens bank. Efter udfyldelse skal dokumentet printes, underskrives, scannes og uploades som PDF.

    - Vejledning til udfyldelse af Legal Entity (pdf)
    - 2. Download Legal Entity Form Dokumentet skal underskrives af skolens juridisk ansvarlige. Udover underskrift skal navnet med den juridisk ansvarlige også skrives med blokbogstaver. Efter udfyldelse skal dokumentet printes, underskrives, scannes og uploades som PDF.

    4. Send dit OID nummer til jcj@efterskolerne.dk senest 18. januar, hvis I ønsker at søge kurser til skolens ansatte i 2024-2026.

    5. Du vil herefter modtage et mandate fra Efterskoleforeningen, som skal underskrives af den juridiske ansvarlige (forstanderen) og returneres til jcj@efterskolerne.dk 

    Svar på de årlige anmodninger om midler forventes ultimo maj måned, hvorefter de deltagende skoler vil blive indkaldt til et digitalt informationsmøde. Mobiliteterne/kurserne kan afholdes fra 1.juni og 15 måneder frem. Der bevilliges med sikkerhed midler hvert år.